Mathias Frederiksen
Akupunktør & Myoreflex Terapeut
Jeg har en baggrund som danser, men fik min dansekarriere ødelagt af skader. Jeg fik i forbindelse med en knæskade at vide af læger og fysioterapeuter, at jeg aldrig ville kunne løbe og danse igen. Det kunne jeg ikke acceptere, så jeg måtte finde alternativer til det etablerede sundhedsystem.
Det blev starten på en lang og spændende rejse, der handlede om at forstå kroppens sprog, hvad der skal til for at den trives, samt hvad der går galt, når den ikke vil hele.
Jeg har været vidt omkring, og har håndplukket mine undervisere fra forskellige steder i verden.
I dag bruger jeg mit arbejdsliv på at hjælpe andre med at forstå sig selv og deres krop bedre. Det er mit ønske, at hjælpe folk til at leve det liv de drømmer om, og hjælpe med at fjerne de ting der står i vejen herfor.
I fritiden elsker jeg at udforske min egen krop. Jeg danser, løber, klatrer og laver Qi Gong. Jeg har i øvrigt få år efter lægernes dom over mine knæ, løbet bjergmarathon uden problemer...
Mine behandlinger
Mine behandlinger tager udganspunkt i en holistisk tilgang til skader og ubalancer, og inddrager alle medvirkende faktorer til dine symptomer. For at skabe de bedste betingelser for den helbredende proces taler vi også om kost, livsstil og velvære.
Jeg lægger stor vægt på sammenhængen mellem krop, psyke og miljø. Det er min erfaring, at disse ting ikke kan skilles ad. Alle mennesker er forskellige og alle behandlingsforløb er derfor også forskellige. Der er ingen "opskrift" der virker på alle. Jeg tilpasser behandlingen efter det enkelte menneske og tager udgangspunkt i lige præcis din situation, konstitution og livshistorie.